Din tilmelding gik ikke igennem, prøv igen eller kontakt os.
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på alle nyheder, tilbud og gode tips til organisering.

Organisering med condibøtter

Organisering med condibøtter

Udgivet d. 21. august 2023 af Malene Zebitz

Condibøtter, plastbøtter, kokkebøtter, slikbøtter, condibokse – kært barn har mange navne. De populære bøtter har vundet en plads i rigtig mange hjem og de er kommet for at blive. Deres størrelse, stabelbare funktion og ikke mindst deres fordelagtige pris, har gjort dem til lidt af et multitalent. Du får i dette indlæg et indblik i hvor mange forskellige funktioner den praktiske plastbøtte egentlig kan varetage.

Condibøtter er bedst kendt som slikbøtter og det er sikkert også der du er stødt på dem, nemlig når du har blandet selv slik. For ja, det er de bøtter vi skal tale om. De populære plast bøtter har nemlig de seneste år fundet vej ind i de danske hjem som en del af en organiseret hverdag. Mange bruger dem i skufferne til madvarer eller som opbevaring for små genstande grundet deres mange forskellige former, størrelser og varianter.

5 gode egenskaber ved condibøtten

Condibøtter er praktiske og alsidige beholdere, der bruges til blandt andet at opbevare og transportere forskellige typer af fødevarer. De har en lang række fordele og egenskaber, der gør dem populære blandt både professionelle kokke og hjemmekokke. Du vil sikkert møde nogen der fortæller dig at de har brugt condibøtten i mange år også vil du møde nogen der ikke aner hvad du taler om. Uanset hvem du møder så skal du kende de 5 bedste egenskaber som condibøtter besidder:

1. De er lugt og lufttætte: Når de bliver brugt til fødevarer kan du være sikker på at lugt, luft og skadedyr ikke trænger ned til din mad.
2. De findes i to varianter og et hav af størrelser: De fryseegnet kan tåle frost ned til -20 grader og gør sig godt til dine rester og løse frysevarer. De almindelige kan vaskes i opvaskemaskinen og tåler temperaturer op til 95 grader.
3. De kan genanvendes igen og igen: Bøtten kan nemt erstatte plastikposen, vaskes og bruges igen, så både miljø og pengepung siger tak.
4.De er holdbare: Condibøtten er generelt meget holdbar og kan modstå forskellige påvirkninger såsom slag, stød og temperaturændringer. De kan derfor bruges til opbevaring af forskelligt indhold uden at blive beskadiget.
5. De er vandtætte: Deres vandtæthed gør dem ideelle til opbevaring af væsker, saucer eller gryderetter. De kan forhindre lækager og sikre, at indholdet forbliver intakt og beskyttet mod fugt.

Hvad kan en condibøtte indeholde?

Et skema over hvad hver enkelt condibøtte kan rumme. Skemaet er lavet til at fortælle præcist hvor meget 2 kg. mel fylder, 1 kg. havregryn mm.

Condibøtte med måleforhold. Hvad kan hver condibøtte indeholde?

Hvad kan condibøtter bruges til?

Når det kommer til organisering og oprydning, er det vigtigt at finde løsninger, der både er praktiske og holdbare. En af de geniale opfindelser, der kan hjælpe med at holde tingene i orden, er faktisk condibøtterne. De alsidige beholdere er ikke kun velegnede til opbevaring af pasta, men kan også bruges til at organisere og rydde op i forskellige rum i dit hjem. Der findes ikke den ting condibøtten ikke kan bruges til. Muligheden for at stable bøtterne gør at du kan udnytte og optimerer pladsen optimalt, desuden gør de forskellige størrelser det muligt at tilpasse din arbejdsgang og behov. 

Køkkenorganisering: Condibøtterne er ideelle til opbevaring af ikke kun pasta, men også andre køkkeningredienser. Du kan bruge dem til at opbevare ris, kerner, mel, sukker, krydderier og meget mere. Ved at overføre dine madvarer til plastbøtterne, kan du skabe en mere struktureret og overskuelig køkkenoplevelse. Deres gennemsigtige design gør det nemt at identificere indholdet, og deres lufttætte låg sikrer, at ingredienserne forbliver friske og holdbare i længere tid.

Opbevaring af småting: Det er ikke kun i køkkenet, at condibøtterne kan være nyttige. Du kan også bruge dem til at organisere og opbevare småting rundt omkring i huset. Brug dem til at holde elastikker, små skruer, batterier eller Lego. Ved at opbevare disse ting i condibøtterne kan du undgå rod og sikre, at alt har sin faste plads.

Hobby- og krea opbevaring: Hvis du har en kreativ side, kan condibøtter være uvurderlige i opbevaringen af dine hobby- og kreamaterialer. Hold dine pensler, farveblyanter, perler eller sytilbehør organiseret i separate condibøtter. Du kan mærke bøtterne med etiketter, så de passer til indholdet og giver et personligt præg til dit arbejdsområde.

Badeværelsesorganisering: Badeværelset kan også drage fordel af de geniale plastbøtter organisatoriske magi. Brug dem til at opbevare vatpinde, vatrondeller, hårnåle, elastikker eller andre små toiletsager. Ved at placere disse ting i condibøtterne kan du skabe et mere ryddeligt og overskueligt badeværelsesskab eller skuffe.

Misfarvede plastikbøtter

Condibøtter er holdbare og de kan også klare en del stød og slag, men som så meget andet plastik kan det blive misfarvet af fødevarer. Nogle fødevarer kan have en reaktiv effekt på plastmaterialer og forårsage misfarvning. For eksempel kan sure fødevarer som tomatsauce eller citronsaft plette og ændre farven på din plastbøtte. Du kender det sikkert; du har hældt resterne af din kødsovs i en condibøtte eller anden plastikbøtte, den har været i opvaskemaskinen, men er stadig misfarvet og ser beskidt ud. Inden du bliver irriteret og har lyst til at kaste bøtten derhen hvor peberet gror, så får du lige et lifehack der kan redde dine ellers så misfarvede bøtter:

  1. Start med at vaske din bøtte op som du ellers ville gøre
  2. Hæld varmt vand i (ca. lige under halvdelen af bøtten skal være dækket med vand)
  3. Hæld opvaskemiddel i
  4. Læg et stykke køkkenrulle ned i
  5. Ryst bøtten godt og sådan, din bøtte er ikke længere misfarvet at se på 
Hvis du har brug for at se tricket i virkeligheden så trykker du lige HER, så bliver du guidet ind til videoen hvor magien sker!
condibøtte 600 ml. kondibøtte

Vil du have flere tips og tricks, så følg med på instagram eller i facebook-gruppen

Indkøbskurv
Scroll to Top